ryfrathy@hotmail.com

Den blå drage 4 – Rosas mor får kræft

Om bogen

Den blå drage er en anmelderrost illustreret børnebogsserie, der gør det let at snakke om tunge emner.

I denne historie har Rosas mor fået kræft, og Rosa er meget ked af det. Hun har svært ved at håndtere det, og det har Blå faktisk også. For hvad gør man som ven / klassekammerat, når en bliver ramt af sorg?

Emner i bind 4: Øvelse gør mester: Kræft, livstruende sygdomme, følelser.

Serien om Blå lægger op til gode samtaler i klassen eller hjemme.

Bogen er skrevet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse – Skive lokalforening. De har skrevet dette om bogen:

“Bogen lægger i høj grad op til de emner man skal huske at tale med sit barn om i denne svære situation. Stor indlevelse i de tanker og følelser børn har – det usagte bliver sagt og det er okay. Okay at tale om de svære følelser. Bogen kan i høj grad anbefales til børn i samme situation og deres venner og skolekammerater.” 

Andre emneord til serien: drager (fabeldyr), fantasy, for 5 år, for 6 år, for 7 år, for 8 år, for 9 år. Bogen er let at læse. Første skoledag, skolen, bøger til små børn, bøger til indskolen, bøger til mellemtrin.

ISBN978-87-93756-06-9
Lixtal18. Let at læse for alle.
MålgruppeHøjtlæsning: 6-8-årige (skole: 0.-2. kl.) Læs selv: fra 8-9 år og op (skole: 2.-3. kl.)
Sidetal38
Udgivelsesdato25-05-2019

Første kapitel

Blå løb ned ad gangen, selv om han ikke måtte. Han rykkede døren til klassen op, og kiggede hurtigt rundt. Hans øjne stoppede ved Rosas stol. Hun var der heller ikke i dag.

Blå blev ked af det. Det var over en uge siden Rosa havde været i skole. Blå savnede hende meget.

Kort efter ringede det ind. Blå og de andre i klassen fandt deres pladser. Så kom deres lærer, Sølver, ind.

”Inden vi begynder, har jeg lige en besked,” sagde Sølver og så meget alvorlig ud.

”Som I ved, så har Rosa ikke været i skole et stykke tid.”

Blå slog øerne helt ud, da Sølver nævnte Rosa.


”Rosa har det fint. Men hende mor har fået en alvorlig livstruende sygdom.”

Der gik et sus gennem hele klassen. Blå kunne mærke hvordan han fik helt ondt i hjertet.

”Hvad fejler hun?” var der en af de andre der hurtigt spurgte.

”Hun har fået kræft,” svarede Sølver.


”Hvad er kræft?” var der en af de andre der så spurgte.

Sølver tænkte sig lidt om, før han svarede.

”Vores krop består af milliarder af celler. Eller bittesmå arbejdsmænd. Disse arbejdsmænd har hver deres opgave.”

Blå lyttede koncentreret.

”Når de ikke længere kan udføre deres opgave, bliver de skiftet ud med en ny.

Men en gang imellem er der fejl i enkelte celler, eller arbejdsmænd.”

”De deler sig og bliver til flere syge celler. Til sidst er så mange celler dårlige at man bliver syg af det.”

Flere havde hånden oppe. Det havde Blå også.

”Ja, blå?” spurgte Sølver.

”Kan man dø af det?” spurgte Blå forsigtigt. Han var nemlig bange for svaret.

”Ja Blå, det kan man. Men mange bliver også raske igen, hvis de får kræft.”

Sølver tog et stykke kridt op og begyndte at skrive på tavlen.


”Jeg har snakket med Rosas forældre. Og når hun kommer igen i morgen, så skal vi tage lidt hensyn til hende. Så der gælder lidt andre regler for hende.”

Blå kunne se at Flamme og Bruno begyndte at hviske sammen.

”Rosa får ingen lektier den næste stykke tid. Derudover må hun gerne forlade klassen, hvis hun har brug for det. Hun må også gerne tage en ven med.”

”Det er da snyd,” råbte Flamme pludselig. ”Så vil jeg heller ikke lave lektier!”

Bruno prøvede at bakke Flamme op: ”Nej, heller ikke mig … lektier … altså ingen …”

Sølver drejede rundt og gav Flamme og Bruno et blik der fik dem til at klappe i på stedet.


”Rosa har en meget syg mor hjemme. Hun er meget ked af det og bekymret. Derfor skal vi hjælpe hende i denne svære periode.”

Sølver tog en dyb indånding og fortsatte så: ”Ingen børn skal stå alene med deres sorg. Så det er vigtigt at I forstår, at I gerne må spørge Rosa om alt når hun kommer tilbage.”

Han kiggede rundt på dem alle.

”Men I skal også forstå at hun måske ikke vil tale om det lige med det samme. Eller at hun har brug for at være alene.”

Det kunne alle i klassen godt forstår. Ja, måske på nær Flamme og Bruno.

Den næste dag kom Rosa først lige da det ringede til time. Så Blå nåede ikke at snakke med hende.

I den første pause så han at Rosa havde sat sig på en stor sten lidt væk fra de andre.