ryfrathy@hotmail.com

Den blå drage: Første sider

Ry Kristensen - Officiel hjemmeside. Bøger: Super 4. Nissernes hemmelige verden.

Den blå drage

I ilddragernes verden lever der grønne, røde, brune og sorte drager. Her har de levet sammen i tusindvis af år. Men en dag faldt der et æg ned fra himlen. I ægget var en drage, men det var ikke en almindelig drage. Nej, denne drage var nemlig helt specielt. For den var hverken grøn, rød, brun eller sort. Den var blå.

Det blå æg faldt hurtigt gennem luften, og jorden nærmede sig med høj fart. Ægget ville helt sikkert gå i stykker, når det ramte jorden. Med mindre nogen greb det. Men der var ingen til at gribe ægget, og derfor ramte det jorden, med et stort plask.
Hov, et stort plask?
Ja, for ægget var nemlig landet i en flod, og var derfor, stadig, i et stykke.
Det blå æg flød nu langsomt med strømmen, og havde kurs lige imod en stor sten, som stak op af vandet. Hvis ægget ramte stenen, ville det blive knust. Men lige inden ægget nåede hen til stenen, ramte det en gren, som fik ægget til at dreje en halv omgang. Det var lige præcis nok til at det undgik stenen. Ægget begyndte nu, at flyde hurtigere og hurtigere, ned langs floden. Længere nede ad floden forsvandt vandet i en stor tågesky og det lød som om det tordnede indeni den.
Hvad mon tågeskyen gemte på?

Inde ved bredden sad et ældre dragepar og nød solnedgangen, vandfaldet og hinanden. Han var en stor og flot brun drage som hed Bark. Hun var en lidt mindre og lysegrøn drage som hed Mynte. De skulle lige til at give hinanden et kys da Bark udbrød: ”Hov, hvad er det der flyder der?” Han pegende med en klo ud mod midten af floden.
”Det ligner en rund sten.” svarede Mynte.
”Jamen en sten kan da ikke flyde,” sagde Bark.
”Næ det har du ret i. Men hvad kan det så være?” Mynte rejste sig op og gik ned til kanten af floden.
”Kan du se hvad det er?” spurgte Bark. Ægget kom tættere og tættere på. Nu var det næsten lige ud for dem og om lidt ville det nå hen til kanten af vandfaldet og ryge udover. Mynte kneb øjnene sammen for bedre at kunne se hvad det mon kunne være. Så gik det op for hende. ”Jeg tror det er et drageæg!” udbrød hun, og vendte sig om mod Bark.
”Et drageæg? Hvad søren laver et drageæg ude i floden?” Han rejste sig hurtigt op og kom ned til Mynte. De så på ægget mens det flød forbi dem.
”Har du set farven?” spurgte Mynte.
”Ja,” svarede Bark, ”blå!”
”Jeg har aldrig set et blåt drageæg før.”
”Heller ikke mig.” De kiggede på hinanden. Så hviskede Mynte: ”Vi må redde det.”
Bark sagde ikke noget, men gav blot et hurtigt nik og bredte så sine store vinger ud. Han slog et slag og satte af. Så fløj han. Han slog et par ekstra slag med vingerne. Det fik ham mange meter op i luften. Så vendte han hovedet ned mod floden og fik øje på ægget. Han bredte vingerne helt ud og begyndte så, at svæve nedad. Han strakte benene frem og spredte kløerne, så de var klar til at fange ægget når han svævede hen over det. Der var kun denne ene chance, for ægget nærmede sig hurtigt vandfaldets kant.
”Vær nu forsigtig!” råbte Mynte inde fra bredden, men Bark kunne ikke høre hende længere.
Han kunne kun høre vandfaldets dybe brusen og se tågeskyen som steg op fra bunden af vandfaldet. Øjnene var låst på ægget. Bark svævede helt tæt på vandet. Han skulle passe meget på, at han ikke fik vingerne i vandet. For så ville han ikke kunne lette igen, og så ville han også ryge ned i vandfaldet.
Ægget passerede Barks hoved. ”Så er det nu!” tænkte han og sænkede benene, så den bagerste klo på hvert ben kom under vandet. Da Bark mærkede modstanden fra ægget, lukkede han kløerne sammen om ægget og drejede kroppen opad, så han kunne få plads til at slå med vingerne igen. Men lige som han havde fået lidt højde på, begyndte ægget at glide ud af kløerne. ”Åh nej!” tænkte Bark, og forsøgte at få bedre fat om ægget. Men ægget var for glat. Det smuttede ud af kløerne på ham og faldt ned i vandet igen. Bark kiggede ned efter ægget og så, at det næsten var henne ved vandfaldets kant. Han kastede sig rundt i luften og dykkede ned efter det, men i det samme flød ægget ud over vandfaldets kant og forsvandt i tågeskyen. Bark samlede vingerne ind og styrtdykkede ned i tågedisen.