Om bogen
Den blå drage 6 – Alene handler om ensomhed og virus.
Indhold
I denne historie har Blå været hjemme i lang tid på grund af en virus. Han har følt sig meget ensom og er bekymret for at komme tilbage til skolen.
For at fokusere på det sociale, laver de en tur med klassen. Men under flyveturen bliver Blå fanget af en storm, og bliver væk fra de andre. Han lander midt i en stor skov, med en brækket vinge, og er helt alene. Et bæst jager ham og Blå må bruge alle sine evner, for at klare sig.
Emner i bind 6 – Alene: Virus, ensomhed.
Serien om Blå lægger op til gode samtaler i klassen eller hjemme.
Der findes undervisningsmaterialer til de første fire bind i serien. De er her på siden, under Undervisningsmaterialer.
Alle bøgerne kan også læses og høres på e-reolen.dk samt på NOTA.
De første sider
”Nå, skat. Glæder du dig ikke til at komme i skole igen i morgen?”
Blå så op på sin mor. ”Joh, det gør jeg vel.” Han tog sig til maven. Det gjorde ondt, hver gang han tænkte på skolen. Og på Rosa og de andre i klassen.
Det var længe siden, Blå havde snakket med Rosa. Han savnede at snakke med hende, for han følte sig meget alene og ensom.
Men samtidig havde han ikke lyst.
Blå forstod det ikke. For hvordan kan man have lyst og ikke lyst på samme tid?
Måske var det, fordi han hele tiden var så træt? Selv om han sov rigtig meget.
Blå så ud ad vinduet. Der var mørke skyer på himlen.
Det var også, som om der hang en stor, mørk sky lige over ham, som hele tiden regnede ned på ham.
Den skyggede for alle de glade tanker og gjorde ham ked af det. Og trist.
”Men hvad nu, hvis jeg er syg?” Blå så på Mynte. ”Jeg har det lidt mærkeligt.”
”Du er ikke syg. Men alle de her dage alene kan gøre os ensomme. Vi har brug for at være sammen med andre. Sådan er det for alle.”
”Men hvad nu, hvis jeg bliver syg? Eller smitter de andre? Så bliver de sure på mig.”
Mynte tog Blås hånd. ”Ingen bliver sure. De andre har det jo ligesom dig. De er også nervøse og spændte på at komme tilbage.”
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til Rosa?”
”Så lad være med at sige noget. Bare smil til hende. Så kommer det helt af sig selv. Kom her.” Mynte gav Blå et kram.
”Jeg kan høre dit hjerte,” hviskede Blå og smilede. Den grå sky over ham blev mindre.
”Ja. Et kæmpe kram om dagen, det er bare sagen.”
Blå løftede hovedet og så på Mynte. ”Må jeg få to?”